Tøj til cykelturen

Clothes for a bike rideDet vigtigste, der ikke rigtig kan betegnes som tøj, er cykelhjelmen. Den bør sidde på hovedet af alle familiemedlemmer, hver eneste gang man sætter sig op på en cykel, så man sikrer alles hoveder mod ulykker. Cykelhjelme fås i et utal af farver og varianter, så der er seje hjelme til drengene, fine hjelme til pigerne og praktiske hjelme med regnslag til de voksne.
Cykeltøj bliver i øvrigt mere og mere populært. Både for dem, som kører mountainbike i de danske skove eller landevejscykling som motion, men også for dem, som gerne vil have det behageligt til og fra arbejde. Cykeltøj er lavet, så det giver den bedste komfort, når man kører på cykel, og det er særligt udviklet til dette formål. Man får derfor ikke den samme bevægelsesfrihed ved almindeligt træningstøj.
Især shortsene er lavet på en måde, så der ikke er noget, som kommer til at gnave og klemme, hvis man sidder længe i sadlen. De fås med særlige indlæg, der sikrer, at man kan cykle både langt og længe uden at føle ubehag, og det er klart noget, som kan anbefales, hvis man godt kan lide at cykle meget.
En anden populær vare er skoovertræk, som er gode at bruge, hvis det er regnvejr eller snevejr. Skoene holdes rene og tørre, og man behøver ikke spekulere over gummistøvler eller skiftesko. De fås selvfølgelig også til motionsformål, så man kan få et overtræk lige meget hvad, man skal bruge det til.
Cykelhandsker er også værd at have med. Det kan være hårdt for håndfladerne at holde om et cykelstyr i flere timer, og man kan let få både vabler og hård hud, og ingen af delene er særligt attraktivt. Det er med god grund at alle de professionelle cykelryttere kører med cykelhandsker for at beskytte deres hænder.
Cykeltrøjer er også en god investering. I modsætning til en almindelig T-shirt har de praktiske lommer, som passer perfekt til både mad og drikke, så man har det ved hånden undervejs i sit løb.

Add Your Comment